Igen i år gennemfører Dansk Center for Lys med støtte fra en række sponsorer fra belysningsbranchen en konkurrence om, hvem der skal tildeles Den Danske Lyspris 2010. Prisens formål er at sætte fokus på og synliggøre lyskulturen i Danmark. I 2008 gik prisen til Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus og i 2009 gik prisen til De nye perroner på Københavns Hovedbanegård.
Dansk Center for Lys indkalder nu forslag til, hvem der skal tildeles prisen i 2010.
Sidste frist for indlevering er torsdag den 1. juli 2010.
Prisen kan enten gives til et indendørsanlæg eller et udendørsanlæg.
I bedømmelsen indgår bl.a. anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter, energiforbrug og driftsøkonomi. Der lægges desuden vægt på nytænkning og kreativitet.
Konkurrencebetingelserne og dokumentationsskema kan downloades herunder
Yderligere information: Dansk Center for Lys, tlf. 47 17 18 00.
Hent dokumentationsskema (Word)
Hent vejledning (pdf)
Hent folder med beskrivelse af de nominerede projekter i 2009 (pdf) |